Banebyggerkursus

20-01-2022

Invitation til banebyggerkursus den 2. – 3. april 2022                                                   19.01.2022

 

I weekenden lørdag den 2 – 3 april arrangerer Køreudvalget i samarbejde med Vendsyssel Køreforening et banebyggerkursus på Holtegård, Vester Hassingvej 39, 9330 Dronninglund. Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive eller allerede er en del af det team, der arrangerer store og små kørestævner under Dansk Køre Forbund.

Minimum antal deltagere er 6, der er ikke noget max antal.

Instruktør: Kim Andreasen, der er international banebygger

Kurset starter lørdag den kl  09.00 og forventes afsluttet søndag kl ca. 17.00, og er tilrettelagt med en blanding af teori og praktisk bygning af baner.

Afhængig af antal deltagere vil der blive bygget 2 – 3 keglebaner, og flere maratonforhindringer. Der vil være fokus på de forskellige stævnetyper, klasser og sværhedsgrader af baner, og hvordan en let bane kan gøres sværere og en svær bane lettere, uden at alt skal bygges om. Efterhånden som banerne er bygget, vil et antal kuske med forskellige spandtyper køre banerne, som efterfølgende kan justeres og køres igen.

Medbring FEI reglementet på dansk, 12. udgave, gældende fra 1. januar 2022. Kan downloades efter 1. februar fra DKF’s hjemmeside, www.danskkoereforbund.dk, se under Konkurrencekørsel – Kørereglementer.

Se følgende kapitler og annekser igennem:

Kapitel 12, Maraton, Artikel 959 - 962, Kapitel 13, Forhindringskørsel, Artikel 970 – 974, Anneks 1, Dressurbaneskitser, Anneks 2 – 6, Skitser af Kegleforhindringer, Anneks 7 Specifikation for type af  kegler og markeringer.

 

Overnatning: Egen campingvogn, B&B på Holtegård eller andet sted. Bor du i nærheden, kan du også køre hjem og sove. B&B på Holtegård kan bookes hos Frank Bak på tlf  20 27 21 96 og koster 375 kr pr nat. Aftal evt. at I sover flere på samme værelse.

VK sørger for forplejning, startende med kaffe/the og morgenmad lørdag morgen og sluttende med eftermiddagskaffe søndag. Øl, sodavand og rødvin kan købes.

Tilmelding senest mandag den 14. marts til Arnild Arp-Hansen, mail: mail@dyrelund.eu med oplysning om navn, postnummer og by, tlf, mail og køreselskab/køreforening.  Senest en uge før kursus start vil I modtage en deltagerliste med disse oplysninger på, så I har mulighed for at lave noget fælles transport.

Deltagergebyr incl. forplejning men uden overnatning: mellem 500 og 1300 kr per person, når vi kender antallet af deltagere. Senest 2 dage efter at prisen er blevet oplyst, skal deltagergebyret betales til Vendsyssels Køreforening på mobilpay 45105, oplys ”Banebyggerkursus, deltagernavn og Køreselskab/Køreforening”.

 

Med venlig hilsen

Arnild Arp-Hansen / Køreudvalget