Nyt fra Pløjeudvalget

 

21-10-2023

Af Jørgen Konge

Danmarksmesterskabet i hestepløjning 2023

Arne Hansen, Slesvigske Køre Selskab vandt igen, danmarksmesterskabet, efter at havde vundet både formiddag og eftermiddag. Sølv gik til Jens Juul Himmerlands Køre- og Rideforening og bronze til Calle Jonasen, Thy Køre Selskab.  Først derefter kom kuskene fra det arrangerende selskab, Dansk Køre Selskab, tænker ikke det var for at være flink, de havde bare ikke lige heldet med sig i dag.

Dansk Køre Selskab var arrangør af DM i pløjning med heste hos Høng Landbrugsskole på Vestsjælland. Det var rimelige bekymret arrangører fredag og fredag aften, hvordan ville vejret forløbe. Landbrugsskolens kalender var fyldt op, så en anden weekend var ikke en mulighed at flytte pløjningen til søndag, var måske en mulighed. Men allerede fredag var de fleste af kuskene ankommet, kun de Sønderjyske manglede, de ville ankomme lørdag morgen, og det gjorde de, så alle 15 kuske tilmeldte var på plads kl. 09:30 klar til start. Arealet hvor pløjningen skulle afvikles var også i orden, man kunne ikke se, at det havde styret ned natten før, men fik det fortalt.

Jeg har optaget lidt videoer fra formiddagens pløjning som kan ses på YouTube via dette link: https://youtu.be/vgh1QNH9NN0?si=na3NJ1XChNlitwUA

Se hele Jørgens artikel om DM i pløjning

Resultater fra DM i Pløjning

03-09-2023

EM i Pløjning 2023

        
Stort tillykke til Jens Juul med den flotte tredie plads! 

Billede af de tre første placeringer i EM i pløjning ved Pferdestark.

(Tryk på billedet for at se det i større format)

Nr. 1 blev Marcel Gnerlich fra Tyskland

Nr. 2 blev Johann Eriksson fra Sverige

Nr. 3 blev Jens Juul fra Danmark.

Den anden danske deltager, Calle Jonasen, blev nr. 4 i EM og nr. 2 i showpløjningen.

 

30-10-2022

Landsdelsmesterskaber i efteråret 2022

Vindere:

DM 2023

DKS afholder DM i pløjning på Høng landbrugsskole d. 20-22 okt. 2023. Sæt krys i kalenderen og lad os få et godt hyggeligt stævne. Yderligere information kommer senere.

Europamesterskab 2023

Der forventes deltagelse i Europamesterskab i pløjning d. 25-27 august 2023, hos Pferde stark ved Detmold i Tyskland. Der pløjes efter Tyske regler.

Der har flere steder lokalt været afholdt træningspas for nyere pløjere, hvilket der har været pæn interesse for. Er der nogen der har interesse i at prøve kræfter med pløjesporten er man meget velkommen til at kontakte en fra pløjeudvalget, så hjælper vi med at komme i gang.

På Pløjeudvalgets vegne

Henrik Mikkelsen

   Marie Schleisner prøver pløjesporten hos Henrik Mikkelsen

 

 

02-02-2022
Mindeord for Anders Høg Hansen
 

         

Det er med stor sorg vi har modtaget besked om at Anders ikke er blandt os mere.
Anders tabte kampen mod prostatakræften og sov stille ind den 19 december på Rigshospitalet.
Anders har deltaget med sine heste i bl.a. film og skuespil. Han var Belgier mand og det er blevet til mange belgierføl. Han har fået mange fløjpladser på skuer og samlinger samt solgt  flere heste til udlandet. De sidste år eksperimenterede han med lidt krydsning og glædede sig til de kommende 2 føl.
På hyggeturene i Sorø Skov med tirsdags og søndagsklubben, var Anders en fast deltager. Han satte pris på det sociale samvær og var altid parat med en sjov bemærkning, men var også en mand der  stod ved sine meninger - stor respekt for det.
Hestepløjning var også en disciplin Anders ivrigt gik op i og han deltog i mange stævner, både lokale samt DM. Der var altid en gemytlig konkurrence mellem de nærmeste konkurrenter om at få den bedste placering.
Den sidste pløjekonkurrence var i oktober, hvor han deltog i DM  i Nykøbing Mors. Det var som altid et flot syn at se de to store flotte belgiere for plov.
Den sidste tid forsødede han sin tilværelse med nogen af de ting han altid havde ønsket sig som fx ny hestetrailer og minilæsser som han var rigtig glad for.
Da Anders alligevel ikke kunne komme på den planlagte rejse til Irland, tog han lidt af Irland hjem til hans 60 års fødselsdag via levende irsk musik – det var en dejlig aften som Anders så frem til og nød at have minder om.

Anders vil være meget savnet. Ære være hans minde.

På pløjeudvalgets vegne

Henrik Mikkelsen

 

DM i pløjning  23. oktober 2021
01-11-2021
DM og NM i hestepløjning til hjemmeside.

Pløjeudvalget vil gerne takke MKS og Th KS for et godt og veltilrettelagt DM / NM  stævne på Morsø Landbrugsskole.
Vi havde et godt og veltilrettelagt stævne med god tilslutning. Flere nye pløjere deltog og det er super dejligt at der er flere der finder interesse i at prøve kræfter med pløjesporten.
Der var en  god pløjejord på Morsø Landbrugsskoles jorder. Dertil kom en super fin forplejning, rigtig fine værelser og gode forhold for opstaldning af hestene.
Det er ikke så nemt at finde steder hvor alt bare går op i en højre enhed, men det var bare lykkedes på Morsø Landbrugsskole.

Danmarksmester og Nordisk mester blev:
Nr 1.  Kjeld Anholm DKS
Nr 2. Arne Hansen SKS
Nr. 3 Bjarne Wisler DKS

    

Hestens værns vandreplov for god horsemannsship gik til Bjarne Wisler.

Tak til Jørgen Konge for et rigtig  godt speaker arbejde,

Tak til dommere og hjælpere

Vi satser på at holde DM på Sjælland 2023 om alt lykkes, og gerne med endnu flere nye pløjer.

Er der nogen der kunne tænke sig at afprøve den spændende sport som udfordrer samspillet mellem heste og pløjer, kan man henvende sig til formanden for hestepløjerne på tlf 20 16 63 09, som kan formidle kontakten til lokale pløjere.

På pløjeudvalgets vegne.

Formand Henrik Mikkelsen

18-08-2021

Tilmeldings skema til DM og Nordisk Mesterskab i pløjning - Word udgave (OBS - den ligger sig nederst på siden)

Tilmeldings skema til DM og Nordisk Mesterskab i pløjning - PDFudgave

20-01-2021
Vi er blevet budt velkommen på Morsø Landbrugsskole til at afholde DM der. Pløjeudvalget håber at kunne besigtige stedet og få de sidste praktiske detaljer på plads efter påske (hvis Corona tillader det). Der kommer yderligere information senere.
Sæt et par dage af til pløjning og  hyggeligt samvær.

Pløjeudvalget
Henrik Mikkelsen

Et lille indslag fra efteråret
06-02-2021

    

         Anne Sofie Olsen fra Bornholmsmesterskaberne                              Henrik Jensen fortæller

Jeg fik et opkald fra Bornholm, om der var et par stykker der havde lyst at komme til Bornholm og snakke pløjning for ny inspiration.
Henrik Petersen  Sorø (pløjedommer) takkede ja tak og sammen med undertegnede tog vi til Bornholm d. 3 okt. Hvor  vi gennemgik forspænding,  plove og skær samt der blev prøvepløjet.
Søndag d. 4 okt. var der Bornholms mesterskab hvor Henrik var dommer. Bent Hansen blev Bornholmsmester.
Vi takker for et par rigtige hyggelige dage. 

Henrik Petersen
Henrik Mikkelsen


Ny i pløjeudvalget 
20-01-2021
Calle Jonasen er udtrådt af pløjeudvalget. I stedet er Jens Juul fra (HKR ) tiltrådt . Vi takker Calle for godt samarbejde.

 

Flot anerkendelse
20-01-2021
Sorø Kommune har hvert år en fejring af sportsfolk der har ydet en ekstra præstation. Kjeld Anholm fra (DKS) er blevet tildelt denne påskønnelse for sit flotte resultat som vinder af pløjekonkurrence i august 2019  ved Pferde Starke i Dörentrup Tyskland. Et stort pløjestævne hvor Kjeld vandt overbevisende. Det var et stævne med flere forskellige konkurrencer og med ca. 10000 tilskuere . Gaven var et tinkrus fra Sorø  Kommune med indgravering. På grund af Corona er uddelingen først sket nu via formanden for Bromme køreforening der havde sat Kjeld stævne i skoven. Pløjeudvalget ønsker Kjeld tillykke.