Vaccination
 

Vaccination af hest og stævnestart
- 1. januar 2024

FEI (og Dansk Rideforbund) ændrer retningslinjer for Influenza-vaccination af heste der starter stævne fra den 1. januar 2024. Her vil jeg gennemgå FEI reglement og nederst finder du link til DRF’s reglement.

Fra 1. januar 2024 skal heste der startes op i influenza vaccinationsprogram have en basisvaccination, der som hidtil består af to vaccinationer men nu med 21-60 dage imellem. Dette er vigtigt at være opmærksom på, da det for heste, der er basisvaccineret før 31.december 2023 er tilladt at der går 21-90 dage mellem de to første vaccinationer.

Efterfølgende skal hesten have en booster influenza vaccine inden for 6 måneder og 3 uger af 2. basisvaccine.

Hesten revaccineres årligt senest på årsdagen for sidste vaccination.

Skal hesten starte stævne under FEI skal den være vaccineret indenfor 6 måneder og 3 uger af sidste vaccination. Dog senest 7 dage før stævnestart.

Dokumentation for vaccination skal af dyrlægen indføres i hestens pas på sider for dette. Er der ikke længere plads i hestens pas kan efterfølgende vaccination skrives ind i FEI passet. Der er ikke krav om at vaccination skrives ind i begge pas hver gang.

Nye regler fra 1. januar 2024

Vaccination

Tidsramme

Konkurrence efter vaccination

Basisvaccination

1. vaccination = dag0

2. vaccination dag 21-60

7. dage efter 2. basisvaccination

Booster vaccination

Indenfor 6 måneder og 3 uger af 2. vac

7. dage efter booster

Årlig Revaccination

Senest på årsdagen for sidste vaccination.

Ved deltagelse i FEI stævner må sidste vaccination ikke være mere end 6 måneder og 3 uger gammel, og senest foretaget 7 hele dage før stævnestart og ankomst til stævnepladsen

 

For heste der er basisvaccineret før 31. december 2023 gælder:

Vaccination

Tidsramme

Konkurrence efter vaccination

Basisvaccination

1. vaccination = dag0

2. vaccination dag 21-90

7. dage efter 2. basisvaccination

Booster vaccination

Indenfor 6 måneder og 3 uger af 2. vaccination

7. dage efter booster

Årlig Revaccination

Senest på årsdagen for sidste vaccination.

Ved deltagelse i FEI stævner må sidste vaccination ikke være mere end 6 måneder og 3 uger gammel, og senest foretaget 7 hele dage før stævnestart og ankomst til stævnepladsen

 

I Dansk Køreforbund følger vi til nationale stævner dansk rideforbunds vaccinationsregler.

Der er derfor ikke krav om at hesten skal være vaccineret inden for 6 måneder og 3 uger af stævnestart, men kun om årlige revaccinationer. For at se Dansk Rideforbunds Reglement kan du følge linket her:

Dansk rideforbunds reglement:

https://rideforbund.dk/Files/Files/PDF-filer/Reglement/Reglementer%202024/20240205%20F%C3%A6lles%20Bestemmelser%202024%20uden%20synlige%20rettelser.pdf

på side 17!

FEI veterinær reglement: (for internationalt startende)

https://inside.fei.org/sites/default/files/2024%20Veterinary%20Regulations%20-%20clean%20version_0.pdf

på s 11!