Banebygger kursus på Revsø Rideskole

29-04-2024

DKF afholder banebyggerkursus på Revsø Rideskole, Sommersted den 25-26 maj 2024              

 

Instruktør: Mette Madsen. Mette er uddannet af Kim Andresen og har gennem de sidste 4 år været fast banebyggerassistent på Rævebjerg hos Kim, og været banebygger til mange af Landsstævnerne og nogle klubstævner rundt om i Danmark de sidste 2 år.

Adresse: Revsø Markvej 2, 6560 Sommersted

Deltagere:   -     Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive eller allerede er en del af det team,

                          der arrangerer store og små kørestævner under Dansk Køre Forbund       

  • DKF dommerkandidater og DKF dommere, der ikke tidligere har deltaget i banebyggerkursus. Minimum 3 deltagere.

Tilmelding senest den 8 maj til til Arnild Arp-Hansen, mail: mail@dyrelund.eu  med oplysning om navn, tlf, mail og køreselskab/køreforening. 

Kurset starter lørdag den 25 maj kl 0900 med morgenmad i rytterstuen og slutter søndag den 26 maj senest kl 1700. Anne Mette Jespersen Dau sørger for forplejningen, dvs morgenmad, frokost og middag lørdag og morgenmad, frokost og kaffe før I kører hjem om søndagen. Pris: 600 kr per deltager, som betales til Anne Mette, når I kommer lørdag.

Overnatning: Telt, egen campingvogn eller hvis man bor i nærheden, kan man køre hjem.

Medbring FEI reglementet på dansk, med rettelser gældende fra 1. januar 2024. Kan downloades. fra DKF’s hjemmeside, www.danskkoereforbund.dk, se under Konkurrencekørsel – Kørereglementer.

KURSUSINDHOLD

Kurset er tilrettelagt med en blanding af teori og praktisk bygning af baner.

  • Banebyggers pligter og ansvar
  • Planlægning og klargøring til stævner
    • Dressurbane
    • Maratonforhindringer og rute
    • Forhindringsbaner (keglebaner)

Vi vil bygge 2 keglebaner, og vi gennemgår maratonruten og de maratonforhindringer, der er bygget til Landsstævnet, som SKS afholder den 17-19 maj.  Der vil være fokus på de forskellige stævnetyper, klasser og sværhedsgrader af baner, og hvordan en let bane kan gøres sværere og en svær bane gøres lettere, uden at alt skal bygges om. Efterhånden som banerne er bygget, vil et antal af kuske med forskellige spandtyper køre keglebanerne, som efterfølgende kan justeres og køres igen.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Køreudvalget

Læs mere

Invitation til ”Driving kursus 2024”  

29-04-2024

                                                 

Beregning af resultater til kørestævner

I den anden halvdel af maj måned i år arrangerer Køreudvalget sammen med instruktør Karen Frederiksen fra Fyns Køre Selskab et Driving kursus for stævnesekretærer, der skal beregne resultaterne til et kørestævne. Kurset varer 1 dag og indtil andet aftales, forventer vi, at det skal afholdes hjemme hos Karen, der bor i Rønninge, som ligger mellem Nyborg og Langeskov på Fyn. Karen har først tid i anden halvdel af maj, så jeg vil foreslå søndag den 26. maj.

Karen vil gennemgå hvordan man starter en konkurrence i Driving programmet, parametrene i programmet, klasser og tidstabeller og import af deltagere og heste.  Det hele skal afprøves i jeres computer, hvor I skal starte en konkurrence på baggrund af en case (gruppearbejde), I får  nogle tips og tricks og kan stille spørgsmål. 

I skal have en computer med, hvor Driving programmet skal installeres.

Tilmelding senest den 6 maj til Arnild Arp-Hansen: mail@dyrelund.eu eller direkte til Karen på karen_frederiksen@yahoo.dk eller mobil 2888 0684. med navn, mobil, mail og køreselskab / forening.

Hvis kurset afholdes hos Karen Foreløbig, vil prisen for at deltage være 150 kr, som vil gå til mad og drikke i løbet af dagen. Hvis vi skal leje et lokale et sted, vil den pris komme oveni. Betaling til Karen på dagen.

Vi glæder os til at høre fra jer.

 

Mange hilsener

Karen og Arnild

Læs mere

FEI  VM for unge heste  26 – 29 september 2024

14-04-2024

FEI  VM for unge heste  26 – 29 september 2024

Afholdes i Lamotte Beuvron, Frankrig 

  1. Div. regler og bestemmelser:
    1. FEI Driving rules for Young Horses.  Gældende fra 01.01.1019   Engelsk
    2. Aptitude tests (dressage) for Young Horses. FEI standard events and FEI Championships.  Gældende fra 01.10.2019    Engelsk
    3. Scoring sheets.  Gældende fra 27.09.2019   Engelsk

                                                                              i.       5 års heste

                                                                           ii.        6 og 7 års heste

  1. Kvalifikationskrav
    1. FEI 2024 Championships Qualification Criterier
    2. Køreudvalget: Kvalifikationskrav til VM for unge heste (5 – 7 år).  Gældende fra 04.03.2024
  2. Propositioner til VM for unge heste 2024  -  er endnu ikke kommet. De vil blive sat på. Så snart vi kender dem.

Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Henrik Høper på mobil 6175 8729  eller på mail: hoeper@me.com

Med venlig hilsen

Køreudvalget

Læs mere

Lempede krav til fremvisning af hestepas

14-04-2024

Hentet fra SEGES' Facebook side

Fødevarestyrelsen har meldt ud, at det ikke længere er et krav at hestens pas medbringes, når hesten flyttes indenfor landets grænser. Det er i stedet tilstrækkeligt, at hesten er registreret i CHR, hvilket kan dokumenteres på Fødevarestyrelsens app ”CHR” eller – for de hesteejere, der ikke er ansvarlige for en besætning og derfor ikke har adgang til appen – ved at slå hesten op på chr.fvst.dk.

Der er ikke tale om et decideret digitalt hestepas, men blot om, at hestens registrering i CHR skal kunne dokumenteres.

Man skal dog være opmærksom på, at arrangører af konkurrencer og lignende kan stille krav om fremvisning af det fysiske pas.

Vi opfordrer samtidig til, at de hestebesætninger og enkeltheste, der stadig ikke er registreret i CHR, får styr på registreringerne, både af hensyn til de administrative lettelser, men også af hensyn til den smitteopsporing i forbindelse med udbrud af anmeldepligtige hestesygdomme, der grundlæggende er formålet med registrering i CHR. Det anslås, at ca. 100.000 heste stadig ikke er blevet registreret.

I løbet af 2024 kommer Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg på hestehold som f.eks., rideskoler, stutterier, hestepensioner, for at se, om der er styr på de registreringer, der følger med, når man har ansvaret for heste.

Læs mere

FEI Europa Mesterskab for ungdomskuske 22 – 28 juli 2024

10-04-2024

FEI Europa Mesterskab for ungdomskuske 22 – 28 juli 2024

Afholdes på Flyinge, Skåne, Sverige

  1. Klasser og kvalifikationskrav
    1. FEI 2024 Championships Qualification Criteria
    2. Køreudvalget: Kvalifikationskrav til EM 2024 for Children, Junior og U25
  2. Kvalifikationsliste ungdomskuske til EM 2024      opdateret 19.03.24 for år 2023. Listen vil blive opdateret efter alle relevante stævner.
  3. Propositionerne til EM for ungdomskuske 2024 - er endnu ikke kommet. De vil blive sat på, så snart vi kender dem.

Køreudvalget udtager deltagerne ud fra bedst mulig holdopstilling

Er du i tvivl om noget, så kan du altid henvende dig til Køreudvalget  (Navn, mobil og mail står på forsiden, når du trykker på billedet Konkurrencekørsel)

Venlig hilsen

Køreudvalget 

Læs mere

CHR Registrering af heste

24-03-2024

Her er en "oversættelse" af Seges beskrivelse af CHR:

CHR Registreringsskabelon - word
CHR Registreringsskabelon - PDF

Alle skal have deres hest eller pony registreret med det CHR nummer, som er på den adresse hvor hesten opholder sig. Kun i de tilfælde, hvor hesten flyttes i mere end 30 dage på anden adresse, skal dette ændres i hestens CHR register via App'en

Deltager hesten i et arrangement, hvor der er et CHR nummer, skal hestens ejer og arrangør registrere dette.
Det kan være et stævne, fast træningssted eller dyrskue.

Hvis man mødes på en p plads/græsareal for at køre en tur sammen og hestene ikke er sammen på fold eller i stald, så skal man ikke registrere dette.

Det er lidt besværligt, men en vane man skal ind i. Ovenstående skema kan anvendes hertil. Kan man ikke huske sit CHR nummer, så er hestens navn og opholdsadresse lige så godt.
Hesten kan altid findes gennem CHR register.
Registreringerne skal gemmes og forevises på forlangende af kontrollerende myndighed i forbindelse med sygdomsudbrud i hestehold.

ForretningsUdvalget i DKF
 

 

Læs mere

Nyt dressur program

23-03-2024

Nyt dressurprogram DKF - LET2 - 2024

 

Vi har fået et nyt udendørs dressurprogram: DKF LET2 - 2024.

Dette program ligger i sværhedsgrad mellem DKF LET 2023 og DKF Middelsvær 2023.

Som kusk i LET klasse får du nu mulighed for at lade din hest gradvis prøve kræfter med lidt svære øvelser, inden du starter middelsvær.

Programmerne følger træningsskalaen for uddannelse af køreheste i dressur.
 

Ude i foreningerne, kan stævneudvalgene vælge at lave 1 let klasse med valgfrit program eller 2 lette klasser med hvert sit program. Fuldstændig ligesom der i svær klasse findes 2* og 3* programmer.

 

Læs de enkelte propositioner og vurder sammen med din træner, hvilket program, der passer bedst til din ekvipage.

 

Du finder både kritik og skitse til det nye program på DKFs hjemmeside under 'Lette programmer'.

Dansk Køre Forbund | Lette programmer for hest og pony (danskkoereforbund.dk)

 

Hilsen Køreudvalget

 

Læs mere

Influenza vaccination 2024

13-03-2024

Nye regler for influenca vaccination 2024

Nye regler vedrørende influenza vaccination 2024 - 13.03.24

Læs mere

Prioritering af deltagere til internationale FEI stævner

22-02-2024

Prioritering af deltagere til internationale FEI stævner:

I løbet af det seneste år har visse stævnearrangører begyndt at begrænse antallet af mulige deltagere fra hvert land. Dette kan medføre, at ikke alle, der ønsker at deltage, får mulighed for dette. Det er Køreudvalgets ansvar at udarbejde en prioriteret liste over, hvem der får mulighed for at deltage. Dette gøres i overensstemmelse med FEI-reglementet og følgende kriterier: Deltagerne prioriteres baseret på deres resultater fra indeværende og forgangne år, både indenfor og udenfor landets grænser. Derudover vurderes det, om hesten(e) har den rette uddannelse og erfaring (fysiske og mentale kapacitet og alder, jf. Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om brug af heste til sport) nederst på side 15) i forhold til den konkurrence, den/de skal deltage i.

Læs mere

Tilmelding til internationale stævner

08-02-2024

Kuske kan ikke melde til (internationale) stævner før propositionerne er ude.

Tilmelding til stævnet senest 5 uger før stævne-start.

Hvis der begrænsninger ift. antal kuske der kan starte, er det Køreudvalget der udvælger hvem der kommer afsted.

Læs mere

Arbejdshestens dage

23-12-2023

Arbejdshestens dage på Gl. Estrup d. 8-9. juni

Invitation til og information om Arbedshestens dage

Tilmelding (word fil)

Læs mere