CHR Registrering af heste

24-03-2024

Her er en "oversættelse" af Seges beskrivelse af CHR:

CHR Registreringsskabelon - word
CHR Registreringsskabelon - PDF

Alle skal have deres hest eller pony registreret med det CHR nummer, som er på den adresse hvor hesten opholder sig. Kun i de tilfælde, hvor hesten flyttes i mere end 30 dage på anden adresse, skal dette ændres i hestens CHR register via App'en

Deltager hesten i et arrangement, hvor der er et CHR nummer, skal hestens ejer og arrangør registrere dette.
Det kan være et stævne, fast træningssted eller dyrskue.

Hvis man mødes på en p plads/græsareal for at køre en tur sammen og hestene ikke er sammen på fold eller i stald, så skal man ikke registrere dette.

Det er lidt besværligt, men en vane man skal ind i. Ovenstående skema kan anvendes hertil. Kan man ikke huske sit CHR nummer, så er hestens navn og opholdsadresse lige så godt.
Hesten kan altid findes gennem CHR register.
Registreringerne skal gemmes og forevises på forlangende af kontrollerende myndighed i forbindelse med sygdomsudbrud i hestehold.

ForretningsUdvalget i DKF