arkiv foto af Karen Timling
Julestævne d. 28/12 2024
Julestævnet afholdes ved Tørring-Uldum Rideklub, Kærvejen 30, 7171 Uldum.
Reglerne er opdateret til årets stævne, så husk at læse dem igennem.
Tilmelding:
Deltagelse koster 200 kroner pr. ekvipage + en pakke til vindergaver. Pakken kan være alt fra godbidder, gaver i har vundet men i ikke kan bruge, til juleting eller andet.
Tilmelding senest 19. december 2024 til: staevne.oeks@gmail.com
Ved tilmelding skal der oplyses: Kuske og groom navn, forening, spand og hvis man skal dele noget med nogen. OBS tilmeldingen er ikke gyldig, før betalingen er modtaget. Deltagergebyr overføres til konto: 6128 9041258628 eller på mobil pay: 41 67 15, sammen med tilmelding. OBS det er meget vigtig der står kuske navn og dato på stævnet, ved betaling.
Vinder:
Dagens vinder er den som ligger i midten, og vinder dermed retten til at bære ”De gyldne nissehuer” til næste års julestævne. (Hvis i vandt sidste gang, så husk at tage de gyldne nissehuer med eller aflevere til en som kommer) Dertil er der side placeringer til hver side af midten. Samt køres der om dagens hurtigste kusk og hurtigste groom. Og ikke mindst den bedste udklædte.
Påklædning
Julepåklædning/anden udklædning skal bæres under hele konkurrencen. Sikkerhedshjelm samt sikkerhedsvest skal bæres. Vi laver en afstemning blandt kuskene om årets udklædning, så det bliver så retfærdigt som muligt.
Klasser
Alle kører i en stor klasse og husk, at det gælder om at have det sjovest.
Regler:
1. Hver ekvipage gennemkøre banen to gange formiddag og to gange eftermiddag. Om eftermiddagen skifter kusk og groom plads, således at groom bliver til kusk om eftermiddagen. Der startes i grupper af 3-4 ekvipager.
2. På banen er der indlagt en frizone. Frizonen er markeret med 3 kegler på hver side og minimum hestens forben skal være i frizonen når paraden begynder. Den tid man holder stille inden for frizonen, bliver ganget med 2 og trækkes fra bane gennemkørselsens samlede tid. Max fradrag får man for at holde i 20 sekunder.
3. Mens man holder i frizonen, skal der løses en lille opgave, der vil være en ny opgave i hver gennemkørsel. For rigtig udført opgave gives 5 point, som trækkes fra det samlede antal strafpoint.
4. Dommeren bedømmer udklædning, imens ekvipagen holder stille i frizonen og tager gerne imod bestikkelse. Der kan gives op til 10 point, som trækkes fra det samlede antal strafpoint.
5. Der er 2 forhindringer opbygget på banen med maksimum 5 porte.
6. Der er i alt 5 toppe-porte på portbredde 170.
7. I port 3 skal begge bolde væltes – det giver 5 strafpoints for kun at vælte 1 bold og 10 for ingen at vælte. (Groom må hjælpe) Det skal være i banens rigtige rækkefølge, og man kan dermed ikke gøre det før eller senere i banens gennemkørsel.
8. Hvis en ekvipage vælter en del af en forhindring, så den ikke kan køres færdig, stoppes tiden mens forhindringen opbygges, og der tillægges 10 strafpoint.
9. Såfremt man ikke bytter rundt som kusk/groom om eftermiddagen, skal groom på en løbetur i 2. gennemkørsel om eftermiddagen. Her skal den ene forhindring løbes i rigtig rækkefølge, hvilket skal ske mellem port 5 og mål. Hvilken forhindring som skal løbes, vil være opgivet på baneskitsen. Såfremt der ikke bliver løbet vil ekvipagen få tildelt 100 strafpoint. Ekvipagen skal holde stille mens groom løber.
10. Hvert vælt bart element giver 5 strafpoint. Der gives 1 strafpoint for hvert sekund ekvipagen befinder sig på banen.
11. Banen tid tages samlet, derefter fratrækkes den tid man har holdt stille i frizonen. Hvis man derved kommer i minus tid får man 31 strafpoint.
12. Efterleves reglerne ikke, er det muligt for dommer at tildele op til 30 strafpoint og 30 tillægssekunder.
Tillægssekunder og minussekunder regnes med i den samlede tid, og indgår hermed i konkurrencen om dagens hurtigst kusk og groom.
Deltagere
Kuske skal være medlem af en køreforening under DKF. Hvis groom'en ikke er medlem, bliver de det vel en gang, når de opdager at de slet ikke kan undvære køresporten… Alderskrav: Vi fraviger de almindelige aldreskrav til groom. Dermed er det tilladt at have en groom, som er yngre end angivet i reglementet. Dertil er det er tilladt at det er to juniorkører eller yndre som er kusk og groom, dog såfremt en voksen er i nærheden hele tiden (den voksne skal være kyndig til at kunne gribe ind).
Grooms
Grooms på 1-sp mini må stå på banen, og skal placeres ved frizonen. Der skal til alle tider være to på vognen: en kusk og en groom. Træder den ene på jorden med begge ben under konkurrencen, tildeles der 10 strafpoint pr. gang. (Gælder ikke 1-sp Mini, her skal groom være tæt på hele tiden!) Der gives ikke strafpoint i forbindelse med løsning af opgaven i frizonen og hvis groom skal løbe forhindringen om eftermiddagen.
Arrangørerne fralægger sig et hvert ansvar for skade på personer, materiel og heste! HVIS sneen i år ligger tykt - eller bare tilnærmelsesvis - så aflyses stævnet i så god tid som muligt.
Rigtig god fornøjelse! Vi ses!
ØKS Stævneudval