Vigtige rettelser og tilføjelser til FEI reglementet
Af formand for Køre Sport Udvalg Udo Buchwald
KSU vil gerne gøre ekstra opmærksom på nye tiltag fra FEI, gældende fra 1. januar 2026
Den danske oversættelse af det nye FEI reglement ligger nu på hjemmesiden.
Ændringer og nye tiltag er markeret med rødt og enkelte noter er tilføjet, hvor det er fundet relevant for bedre forståelse.
Vi anbefaler at alle nøje gennemgår hele reglementet, Stævneledelser, Kuske, Grooms, Officials m.fl.
Nogle af de væsentlige tiltag og ændringer er nævnt nedenfor:
Krav om brug af beskyttelseshjelm
1.1. Fra 1. januar 2026 anbefales det kraftigt alle at bære sikkert fastspændt beskyttelseshjelm af godkendt type overalt på stævnepladsen, når man befinder sig på en vogn – se listen over internationalt godkendte standarder på FEI’s hjemmeside.
1.2. Fra 1. januar 2027 bliver det obligatorisk for alle, der kører med på en vogn, overalt på stævnepladsen.
Ved første overtrædelse, vil kusken få besked på at få det bragt i orden. Hvis det gentager sig efter første advarsel, får kusken et gult kort. Yderligere overtrædelser medfører udelukkelse af kusken.
Hjelmen skal være af internationalt godkendt standard – se listen på FEI’s hjemmeside.
Sko
Heste/ponier, der anvender hoof boots i konkurrence, skal præsenteres med hoof boots på ved inspektionen. Hoof boots kan kræves fjernet, såfremt inspektionspanelet ønsker at besigtige hovenes tilstand.
Sikkerhed 4. Ingen person under 10 år (tidligere 14 år) må være passager på en vogn. Dette gælder både i den indledende periode og under selve stævneperioden. Alle passagerer under 18 år skal bære sikkert fastspændt beskyttelseshjelm. Når der er mindreårige passagerer på vognen, skal der altid være en groom på vognen, der opfylder de gældende alderskrav.
5. Høretelefoner eller anden elektronisk form for kommunikationsudstyr må aldrig anvendes under dressur og forhindringskørsel. For at undgå enhver tvivl er høretelefoner tilladt at bære for kusk, grooms og andre, på alle andre tidspunkter, både under maraton og træning. Det er i disse tilfælde dog kun tilladt at bære en ear-phone.
Kuske og grooms deltagelse
I CAI 1*,2*,3*, er det tilladt for kuske være groom for andre kuske ved samme stævne, i alle klasser.
Kvalifikationskriterier for kuske
Kravene for 2* kuske for at opnå 3* status er lempet, så der nu kun kræves 2 gennemførte relevante stævner, mod tidligere 3.
Reservehest/pony til VM
Tidligere har kuske til VM for 1-spand (Hest/pony, Para) og EM ungdom i 1-spands klasser kunnet medbringe en reservehest/pony. Det er IKKE længere muligt.
VM for unge heste
Er nu udvidet til også at omfatte VM for unge ponier.
Oversigt over afvikling af Maraton
Bemærk! A-etape, kontrolleret opvarmning, hvil og Cool Down udgår helt.

1.4. Der skal være mindst et velegnet opvarmningsareal på minimum 3200 m2 og/eller en velegnet rute til opvarmning før Maraton.
8. Stop for at vente
8.1. Hvis en kusk ankommer til en forhindring, som den forankørende kusk stadig er ved at gennemkøre, eller forhindringen ikke er klar, skal kusken bedes om at vente et sted på ruten ca. 50m fra indkørslen til forhindringen.
8.2. En af de assisterende forhindringsobservatører skal bede kusken vente på dette sted og starte sit stopur. Så snart den forankørende kusk har forladt forhindringen, og forhindringen er meldt klar igen, skal den assisterende forhindringsobservatør informere kusken om, hvor længe kusken har ventet. Dette bør være i hele eller halve minutter. (Note: SKAL nu være i hele minutter) Ventetiden skal noteres på kuskens forhindringskort.
Du kan læse det komplette opdaterede reglement på vores hjemmeside.
Vi takker for jeres forståelse og samarbejde.
KSU
Link til FEI reglement