Concours de Tradition på Gjorslev Gods

2. påskedag, mandag den 21. april 2025

Den traditionsrige Concours de Tradition løber af stablen på Gjorslev Gods, og i år er 28 kuske tilmeldt. Blandt deltagerne ser vi flere nye ansigter, hvilket er en glædelig udvikling for denne type stævner.

Jeg har været i kontakt med et par af deltagerne for at få indsigt i, hvad de bringer med til arrangementet.

Frede Svendsen og Gloy Break-vognen
 Frede Svendsen, der råder over en imponerende samling af vogne, har valgt at stille op med en Gloy Break. Denne vogn har en særlig historie, da den tidligere blev lånt af Gardehusarregimentet til Major Poul Lindegaard, som brugte den ved kørestævner i både Windsor og Edinburgh.

Jakob Algot og fjervognen
 Blandt de nye deltagere finder vi Jakob Algot, der stiller op med en fjervogn. Vognen blev oprindeligt købt af hans kone, Tine Larsen, tidligere Danmarksmester i 1-spand hest-klassen, for blot 500 kr. Ved købet manglede både stang og svingler, som Jakob efterfølgende har fået fremstillet, samt lygter, som svigermor havde på lager. Tine bidrager ikke kun med vognen, men deltager også som passager. Vognen er udstyret med en agestol, hvilket gør det muligt at have en passager ombord.

Jakob Algot kører naturligvis med Frederiksborg-heste, som han er en succesfuld avler af. Avlstraditionen løber dybt i familien, da både hans far og svigerfamilie har bidraget til opdrættet af denne stolte danske hesterace.


Bevarelsen af de gamle arbejdsvogne
 Det er en fornøjelse at se, hvordan entusiaster som Jakob og Frede og Tine arbejder for at bevare de gamle arbejdsvogne. Disse vogne fortjener at blive brugt og vist frem, frem for blot at ende som statisk pynt – selv i smukke omgivelser som Tivoli. Deres rette plads er bag et spand heste, hvor de virkelig kommer til deres ret.

Deltager liste: 

                          Vogne efter 1945

  1. Anders Hansen
  2. Liselotte Watson
  3. Belinda Bonn Carlsen
  4. Katja Lamborg
  5. Lena Vabø
  6. Hans Vetter

 Vogne før 1945

 

  1. Alex Watson
  2. Gitte Petersen
  3. Julia Conradi
  4. Charlotte Slebo
  5. Pernille Prip
  6. Bjarne Nielsen
  7. Jakob Algot
  8. Hanne W. Pedersen
  9. Ole Mac Jørgensen
  10. Monika Køier
  11. Charlotte Kierstein
  12. Henrik Juhl Jensen
  13. Inge Marie Petersen
  14. Charlotte Hersdorf
  15. Frede Svendsen
  16. Mads Milling


Hold i dag

Instagram