Deltagerlisten til concours på Ledreborg på lørdag.


1726068671734.png



Et kik ned over listen får sådan en skriverkarl som mig, Jeres Webmaster, til at løfte øjenbrynene. Mindes ikke jeg før har set Kristiane Zøllner og Ulrik Ahrendt-Jensen på en startlise til konkurrencer. Det kan godt være at Kristiane har været i konkurrence før, men ikke efter at hun er stoppet som biløber i Den Kongelige Stald og så var hun dommer sidste år, og har også været det på Fyn flere gange, så glæder mig til at se hendes resultat. Ulrik Ahrendt-Jensen, søn af Dansk Køre Forbunds tidligere præsident og tidligere formand for Dansk Køre Selskab, Jørgen Ahrendt-Jensen. Jeg har nær, sagt, nu skrevet, det mangler også bare, sagt med et smil, er valgt ind i Den Kongelige Stalds Venners bestyrelse og med sin fars gode heste, der vel har gået en sæson på Bakken, Dyrehaven, som kaperheste, så de kan i hvert fald.

Julia Conradi, med Araber, og været i Køiers ”vilde” kørsel på Dyrskue pladsen i Roskilde, nu i et helt andet tempo, men det går nok, den har også kørt kvadrille. Alex Watson, dækker over Knold Watson, gift med Liselotte. Han har prøvet det før, stillede op i øsregnvejr på Gl. Estrup i sommers. I de mange år Ole Buch Jensen var Danmarksmester med 4-spand var han og hans bror Bent, groom i pænt jakkesæt og bowler under dressur og forhindringskørsel, i en årrække. Desværre er jeg i Frankrig, ellers havde jeg lagt et foto op, fra den tid. Men jeg tænker faktisk han kommer med en nyere vogn, efter 1945 og kører i den klasse.

En der helt sikker vil nyde turen og er Mads Milling, ham der sammen med gode folk fra Fyens Køre Selskab har stået bag lignede arrangementer på Brahetrolleborg på Fyn, og stillede selv op sidste gang, men det er noget af en opgave både at deltage og været stævneleder, det sidste slipper han for nu. Men den, tror jeg, mest vindende i denne form for stævner, er Frede Svendsen, og kan bare skrive, hvis man er tvivl om, hvad tøj man skal have på, så kik på den ekvipage, det er altid i orden.





Hold i dag

Instagram