Drømmer du om at kvalificere dig til pony VM på Rævebjerg i 2027?
Er du en dygtig landsstævnekusk, der kører med pony i 1-, 2- eller 4-spand, og overvejer, om det kunne være en stor oplevelse at deltage i et VM i Danmark som kusk? Så er der gode nyheder: Du skal blot være fyldt 14 år for at kunne deltage. Hvis du kører 1-spand, skal din pony måle over 121 cm med sko. Kører du 2- eller 4-spand, skal ponyerne være over 109 cm.
Få inspiration fra Arnild Arp-Hansen, som deler sine bedste råd og erfaringer i en video, hvor hun fortæller om sin rejse til VM i 2003. Arnild deltog også i verdensmesterskaberne i både 2005 og 2007 – og hendes indsigt kan måske hjælpe dig på vej mod dine egne mål.

Arnild Arp-Hansen mødtes med en ung og talentfuld kusk, der var begejstret over udsigten til, at VM skulle afholdes i Danmark. Det rejste dog et vigtigt spørgsmål: Hvordan griber man en sådan mulighed an? Arnild har selv stået i en lignende situation, hvor hun pludselig fik chancen for at deltage i et VM. Hvordan forbereder man sig bedst, og hvad skal man fokusere på? For at hjælpe andre i samme situation har hun samlet sine tanker og erfaringer i en note, som du kan læse herunder. Derudover har vi lavet en video, hvor hun deler sine råd og giver konkrete forslag til, hvordan man kan gribe processen an. Videoen er optaget i en dagligstue, og der kan være en smule baggrundsstøj, men vi håber, at indholdet vil være både inspirerende og brugbart.
Se mere her.