Dansk Køre Forbunds hovedbestyrelsesmøde

Læs forretningsudvalgets beretning og alle de faste udvalgs her.


Årets hest

Der er noget helt særligt ved traditioner, og en af dem er fejringen af Årets Hest. I år kom vinderen helt fra Falster for at modtage sit dækken – en rørende historie, der ligger bag indstillingen. I en tid, hvor hestevelfærd fylder meget i vores samtaler, er det en smuk påmindelse om, at alle dyr fortjener en chance. Du kan læse hele indstillingen under "DKF" i overskriftslinjen og derefter vælge "Udnævnelser-æresbevisninger" i dropdown-menuen. Eller du kan se videoen her.

Foto: Julia Conradi. 



Erling Larsen, Dansk Køre Forbunds formand, læste begrundelsen for årets hest og overragte gaver. 


Særlig tak


Anne Grethe blev i øvrigt udnænt til året ildsjæl i 2010 og her en tak for at være i forretningsudvalget. Se video her


Efter en dejlig frokost, serveret af Hjallese Forsamlingshus, tog formanden ordet og takkede de mange ildsjæle, der deltager i hovedbestyrelsesmødet. "Faktisk er I alle ildsjæle," sagde han, inden han rettede en særlig tak til Anne Grethe Nørgaard. Anne Grethe, der ikke genopstiller til Dansk Køre Forbunds forretningsudvalg efter syv år – de seneste som næstformand – har været en uvurderlig støtte, især når det kom til det digitale arbejde. Det er blev nævnt, at der ofte har været lange telefonsamtaler, særligt mandag formiddag, hvor hun har været en stor hjælp. Som tak modtog hun et indrammet billede, taget af Mette Nørgaard.

Årets Ildsjæl.

Susanne Bommelund og Arnild Arp-Hansen året ildsjæle 2025. Se video af udnævnelsen her. 

Anne Grethe fik også æren af at udnævne to ildsjæle: Susanne Bommelund fra Fyens Køre Selskab og Arnild Arp-Hansen fra Dansk Køre Selskab. Begge har valgt ikke at genopstille til køresportsudvalget, hvor de gennem årene har ydet en kæmpe indsats – Arnild som formand og Susanne som sekretær. Udover deres organisatoriske arbejde har de begge været aktive i sporten: Susanne som konkurrencekusk med deltagelse i flere internationale stævner, og Arnild som dommer, en rolle hun fortsat vil varetage. Som tak modtog de begge en glasfigur med et relief af dem selv til vogns.

Championaterne


Mathisa Birkely Ottendal og Mette Grimbühler. Se video her.


Der var også tid til at fejre vinderne af årets championater. To af dem var til stede og modtog deres dækkener: Mette Grimbühler fra Dansk Køre Selskab i klassen U25 og Mathias Birkely Ottendal fra Fyens Køre Selskab i 2-spand hest-klassen. Overrækkelsen blev foretaget af formanden for køresportsudvalget, Arnild Arp-Hansen, som også nævnte de øvrige vindere:

  • 1-spand hest: Mie Mosegaard Nielsen, Dansk Køre Selskab (som i øvrigt havde fødselsdag på dagen!)
  • 1-spand pony: Karina Blaabjerg, Midtjysk Køre Selskab
  • 2-spand pony: Niels Schelde Petersen, Vestjysk Køre Selskab


  • Frederik havde ikke mulighed for at være med på Fyn, men har som han har fået besked på sendt dette flotte foto. 
  • Junior-klassen: Frederik Feldsted, Østjysk Køre Selskab

Se hele listen over championaterne.


Årets deltager i hovedbestyrelsesmødet, hvor alle har talemuligheder. 

Vi opdaterer nyheden med de forskellige valg, så snart referatet er klar.

Hold i dag

Instagram