Nyt fra udvalget "Lærings- og udviklingsudvalgets" - et ad hoc-udvalg.

Medlemmer: Anne Grethe Nørgaard og Susanne Bommelund. 

Hestesko, boots og mordax

Af Anne Grethe Nørgaard. 

Hestesko er et beslag, som pålægges hestens hove for at undgå for stort slid på hovene. Udformningen afhænger bl.a. af hestens størrelse, brug og type. Beslaget følger hornets vækst og derfor må skoene ofte fornys hver 6.-8. uge. De fleste køreheste har brug for beslag, idet kørslen ofte foregår på hårdt underlag og det eksempelvis ikke er muligt at trække hesten ud i vej rabatten.

Er en hest halt eller bevæger sig på en uregelmæssig måde, kan ændringer af skoens form og vægt afhjælpe problemet. Hestebeslag bør udføres og påsættes af faguddannede beslagsmed, der har den faglige viden og forsikringer i orden. Denne kan også rådgive dig i hvilke type sko, som din hest bedst kan anvende.

Aktuelt har vi haft meget lange perioder med tørt vejr, hvilket giver tørre hove, som trækker sig sammen, ændrer sømhullerne og dermed kan give løse sko. Det er en god ide, at lære sin hest at kunne stå med benene i en spand vand, idet det ikke er nok at skylle oversiden. Det er hele hoven, der skal kunne suge vand eller hovolie.

På nogle heste kan der med fordel anvendes boots i stedet for sko. Særligt ved heste, som konstant taber skoene p.g.a. dårlig hornlag eller når hesten ikke anvendes så ofte på underlag, der slider på hovene. Nogle tror fejlagtigt, at det er kørsel på asfaltvej, der giver størst slitage, men kørsel på grusveje øger også slitage på hovene. Der findes et utal af forskellige boots, så ingen typer nævnt og ingen glemt. Når vi kuske vælger sko/støvler, så må vi også se på hvilken form vores fod har og hvad vi skal bruge skoen til (vandrestøvler kontra fodboldstøvler) – det samme gælder for boots. Derfor må man ofte prøve sig frem og få sparring af andre kuske. I mange tilfælde kan man købe eller låne et kit, når man skal finde ud af størrelsen på sine boots. Det er en god investering at gøre. Et par gode boots kan i flere tilfælde klare cirka 1000 km i slitage på sålen, så måske skal man først købe et par brugte boots for at opleve, hvordan ens heste fungerer med dem på.

Hvornår skal man anvende mordax og hvilke?

I daglig kørsel er det ofte unødigt at anvende mordax, men min oplevelse er, at når skoene er slidte, så kan hesten ofte glide på asfalten eller på klippet græsbaner. Det kan give hesten unødig spændinger og utryghed ved kørslen. De fleste kuske, der kører konkurrencer (dressur, topper og maraton) anvender mordax. Man kan sammenligne hestesko isat mordax med fodboldstøvler. En mordax er en slags skrue med et ekstra stort hoved, som man skruer op i de sko, som hesten allerede har på – og de findes i mange forskellige størrelser og udformninger, præcis lige som en fodboldstøvle. Ved at skrue to mordax op i hver sko enten i hver af hestens fire sko eller blot parvis, bliver den hjulpet til at stå bedre fast, når man kører på et glat underlag. I denne artikel vil jeg kun omtale de mordax, der anvendes til kørsel, idet der inden for rideverdenen er andre behov, eksempelvis istølt. Der findes også boots, hvori der kan skrues mordax.

Heste, der måske har behov for at have mordax i hele tiden bør anvende helt små mordax på under 5 mm. Hvis man kører på vådt eller tørt græs, er de små mordax ikke tilstrækkelige til at hesten kan stå fast. Græs er blødt og derfor skal der bruges længere mordax på 10 til 14 mm, ofte med de længste på bagbenene, så hesten kan få et godt afskub. Er der meget mudret, kan det anbefales, at anvende mordax på 10 til 17 mm, dog skal man være opmærksom på ved skiftenede underlag, eksempelvis græs med forhindringer og grus og asfalt på ruten ved en maraton. For lange mordax kan her gøre mere skade end gavn. 

Jeg har ved flere større kørestævner, senest Danmarksmesterskabet i 2026 oplevet, at underlaget var ekstremt tørt og hårdt efter mange ugers tørke. Flere heste kunne ikke stå fast. I de tilfælde kunne det skyldes, at de havde for lange mordax på. Så kan de ikke komme ned i jorden og få fat. I stedet skal anvendes mindre mordax med spids lige som ved kørsel på isbelagte veje.

Kik på hvordan din hest bevæger sig, eksempelvis slår med benene eller er meget snæver, for så skal man overveje at sætte bandager på sin hests ben. Ligeledes må man ikke anvende mordax i en løs sko, så taber en hest blot en mordax og man ikke kan erstatte den, så skal de alle skrues ud, ellers kan hesten komme til at gå skævt – så husk en lille skruenøgle med i vognen og evt. ekstra mordax.

Gode råd, når du skal i gang; 

Forsøg så vidt muligt, at undgå at vride i hestens hove, når du skruer en mordax i eller af. 

Når mordax fjernes, så put noget i hullerne, eksempelvis dertil beregnet propper eller vandskyende vat – ellers fyldes mordaxhullet op med skidt og små sten, og gevindet kan ødelægges.

Væn din hest til sine mordax før du begiver dig ud på en længere køretur, idet det kræver lidt tilvænning for hesten.

Mordax købes i forskellige gevindstørrelser, normalt anvendes 3/8’’, hvilket din beslagsmed har helt styr på. 

Mordax med små stifter i midten er de mest slidstærke og anvendes på hårdt underlagt, men de uden stifter kaldes græsmordax og anvendes på blødt græs og meget mudder.

Denne artikel er ikke en videnskabelig artikel, men baseret på best practice og snak med forskellige beslagsmede og erfarende kuske.

Har du kommentar eller spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter: Anne Grethe Nørgaard på mail: ag.noergaard@hotmail.com

Kilder: Danmarks Nationalleksikon, (LEX). Malgré tout, 

Lokale beslagsmede

Forskning indikerer, at heste kan opleve betydeligt stress, når de opstaldes i rejsestalde eller midlertidige stalde i forbindelse med stævner og transport.

Stressen skyldes en kombination af miljøskift, social isolation og begrænset plads. 

Her er de vigtigste forskningsbaserede punkter om stress hos heste i rejsestalde:

• Social isolation (social stress): Mange rejsestalde er opbygget med bokse, der forhindrer hestene i at have fysisk kontakt med andre heste. Da heste er flokdyr, er denne isolation en af de største stressfaktorer.
• Akut stress og helbredsrisiko: En hest, der viser tydelige tegn på stress under transport og ved ophold i fremmede omgivelser, har en øget risiko for at udvikle sygdomme, herunder luftvejsinfektioner.
• Fysisk adfærd: Selvom en stresset hest kan virke rolig på overfladen, kan den stadig være mentalt stresset. Nogle heste reagerer dog med utryghed, uro og øget opmærksomhed.
• Lange tilvænningstider: Forskning viser, at det kan tage lang tid for en hest at falde til et nyt sted, hvilket gør korte ophold i rejsestalde udfordrende for hestens mentale velbefindende.

Forskning om hestes stress i rejsestalde findes primært i videnskabelige databaser som PubMed og ScienceDirect, samt hos universiteter med speciale i veterinærvidenskab. 

Her er de centrale kilder og studier, der dokumenterer de enkelte områder:

Dokumentation af social isolation og stalddesign

Forskning bekræfter, at selv korte ophold i bokse med faste vægge øger hestens stressniveau sammenlignet med stalde, der tillader social kontakt.

• University of Edinburgh (2023): Et studie viste, at heste i stalde med lave vægge (der tillader mule-mod-mule kontakt) var betydeligt mere afslappede og hvilede mere end heste bag faste vægge.
• Nottingham Trent University: Forskere fandt, at heste i isolerede bokse havde højere niveauer af stresshormonet kortisol i gødningen og højere øjentemperatur (målt med termografi) sammenlignet med heste i gruppeopstaldning. 

Validering af transportstress og helbredsrisiko

Stress i forbindelse med rejsestalde starter ofte med transporten, hvilket er veldokumenteret:

• Studie i PubMed (2025): Undersøgte springheste under transport til stævner og fandt forhøjede stressresponser ved ankomst og aflæsning, som påvirkedes direkte af de efterfølgende opstaldningsforhold.
• Charles Sturt University (2018): Et studie publiceret på Ridehesten.com dokumenterede, at heste, der udviser tydelige stresstegn under transport, har en markant øget risiko for luftvejssygdomme som transportesyge. 

Evidens for manglende tilvænning (The "Settling In" Myth)

Mange tror, at heste falder til efter et par dage, men forskning tyder på det modsatte:

• Dr. Antonia Henderson (2025): Et studie refereret i Horse Sport viste, at fysiologiske stressmarkører steg dag for dag under et tre-dages stævne, hvilket indikerer, at hestene ikke vænner sig til de nye omgivelser i det korte tidsrum.

• Definition og bedømmelse af harmoni: mod en komplementær vurderingsprotokol i overensstemmelse med god hestevelfærd i dressurkonkurrencer
  Elke Hartmann, Sveriges Lantbruksuniversitet
  
  
• Kommunikation og forsvar for velfærd i hestesporten
  Hans Erik Næss, Høyskolen Kristiania
  Susanne Johansson, Gymnastik och Idrottshögskolan, GIH
  
  
• Hvorfor er nogle heste mere tilbøjelige til infektioner, mens andre i gruppen udvikler immunitet?
  Thomas Bergström, Sveriges Lantbruksuniversitet
  
  
• Vigtigheden af forstyrrende faktorer i vurderingen af halthed hos heste
  Emma Persson-Sjödin, Sveriges Lantbruksuniversitet
  
  
• Forbedret diagnostik af bændelorm med LAMP PCR
  Carl Peter Halvarsson, Sveriges Lantbruksuniversitet
  
  
• Brug af hestespecifikke insulin- og C-peptidtests for at forbedre diagnosticering og opfølgning af insulindysregulering 
  Emma Margareta Strage, Sveriges Lantbruksuniversitet
  Hege Brun-Hansen, Norwegian University of Life Sciences