Nyt fra formanden for Dansk Køre Forbund


ErlingLarsenBineSierladm22.jpgDansk Køre Forbund formand Erling Larsen. Foto Bine Sierla










Det er blevet sæson for køreturer ud i det grønne. 

Der er heldigvis mange, som melder sig til de ture som jeres lokalforening tilbyder. Jeg er godt klar over at jer, der kun er med i vores forbund DKF, for at deltage i de ture, kan blive en lidt overset gruppe i det store med stævner og hvad ved jeg. Så derfor en stor tak for at I bakker op om DKF. Uden jer ville vi blive et noget mindre forbund. 

Bogen er ude og er blevet rigtigt godt modtaget, Ca. 400 af de 500 der er blevet trykt er sendt ud til dem, der havde bestilt bogen 

ProfilfotoafMads..jpg

Mads - Erik Palm Greisen - Arkiv foto.

Jørgen Konge har været en tur hos Mads Palmgren Greisen med to bøger og sige tak for det store økonomiske bidrag. En bog er bragt til kongehuset ( se takkebrev på Hjemmesiden). D. 2. maj var præsident Ivan Bak og Jørgen Konge på besøg hos prinsesse Bennedikte med et eksemplar. Hun gav udtryk for at hun meget gerne ville følge os og inviteres til f.eks. DM i Kørsel. Hun er helt bestemt meget velkommen. 

Vi er i DKF ca 950 medlemmer, både A og B medlemmer, så der har i 2024 ikke været det store frafald. Nu må vi se hvad det gør ved antal medlemmer i 2025, efter vi har lukket bladet. Jeg har ikke fået besked om et noget stort frafald. Omvendt er der et par klubber, som ikke er medlem i DK. i dag, som ønsker at blive optaget hos os. Det er bestemt positivt, så de er selvfølgelig meget velkommen. 

Jeg har flere gange efterlyst flere dommere. Det ser ud til at Køreudvalget er kommet i gang med det, såvel mere uddannelse til dem vi har og nogle nye kandidater. Det er absolut også nødvendigt, hvis vi skal blive ved med at have en dommerstand i Danmark, der kan dække det meste af vores behov. 

Vi har d. 5. juni kl 15.30 indbudt til møde på Fyn angående hestevelfærd og etiske regler i DKF regi. 

Jeg ved godt, at der er nogle der synes at det må være nok nu. Ja det kan jeg til dels godt forstå, men prøv lige at overveje det en gang mere.
 Der kommer indlæg fra tre personer, der virkelig ved noget om det her. ( se indbydelsen på Hjemmesiden) prøv bare at se til DRF hvilken debat de har. 
 Lad mig med det samme sige, at vi ikke har de stor problemer i DKF for nuværende, men jeg er sikker på at vi er enige om at det forkerte billede kan ødelægge det hele på ingen tid.  

Meld til her: https://danskkoereforbund.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=18

Vi har desværre måttet konstatere at en stor gruppe af medlemmerne i udvalget for traditionel kørsel har meldt deres afgang. Dette beklager jeg meget. 

Udvalget består nu midlertidigt af tre personer, formand Mads Milling , sekretær Pernille Prip og medlem af forretningsudvalget Randi Lundsgård . 

De arbejder lige nu med et sæt regler, der deler gruppen op i to klasser, en for de vogne fra før 1945 og en for vogne fra 1945 og op til nu. Vi skal derfor gennemgå de nye regler på formandsmødet i efteråret og endelig godkendelse på HB i november. 
 Resten af 2025 vil der blive gjort erfaringer til de stævner som DKF igennem lokalforeningerne afholder.   

Det må være nok for nu, kom ud at køre alt det I kan! 
 Husk at sige højt hvor I kommer fra - en klub eller selskab under Dansk kørerforbund.  

God sommer 

Mvh. 

Erling

Hold i dag

Instagram