Top- og DressurCup Øst – 2. afdeling  

Så blev det tid til 2. afdeling af Top- og DressurCup Øst, og denne gang var det Bromme Køreforening, der stod for løjerne. Det hele foregik på Dansk Køre Selskabs kørecenter, Rævebjerg – et sted, der virkelig kan noget, når det kommer til at skabe de rette rammer for sådan et arrangement.  

Der var 27 kuske på startlisten, men som det jo kan ske, var der et par stykker, der ikke dukkede op. Jeg fik optaget lidt af det hele, men må indrømme, at jeg også blev fanget af det sociale – det er jo svært ikke at hygge sig, når man er omgivet af gode mennesker. Så ja, nogle kuske kom ikke med på kameraet, men det er de nok bare glade for, for jeg har lidt svært ved at holde mund, når jeg kommenterer, hvad jeg ser. Tag dog mit speak med et gran salt – det er ikke altid nemt at filme og snakke samtidig, og vi ved jo alle, at multitasking ikke er mænds stærkeste side 😉.  



Kom og vær med!
Mit mål med det her er egentlig ret simpelt: Jeg vil gerne lokke flere til at prøve kræfter med dressur. Det er slet ikke så svært at komme i gang, som man måske tror. Start med de lette programmer – de fleste kan sagtens være med, især hvis man lige bruger et par timer hos en instruktør fra Dansk Køre Forbunds liste.  

Top- og DressurCup er også et perfekt sted at starte. Det er overskueligt, og man skal kun lære forhindringsbanen på selve dagen. Synes man, det er rigeligt, kan man nøjes med én disciplin ad gangen – fx dressur den ene gang og forhindringskørsel den næste. Så bygger man stille og roligt på, og før man ved af det, kan man håndtere to discipliner på én dag. Og hvem ved, måske er man klar til at prøve en maraton efter et års tid? Hvis hest eller pony spiller godt sammen med kusken, kan man endda begynde at tænke på at starte i let klasse til et landsstævne. Men hey, det er ikke et krav – det vigtigste er at have det sjovt og møde andre kuske og kørefolk.  

Dagens højdepunkt



Den største oplevelse i dag stod Margit Søgaard for med sin fjordhest. I mange dressurprogrammer er der en øvelse, hvor man skal give efter i linerne, så hesten strækker sig frem og ned, mens den holder tempo og takt. Det lyder måske simpelt, men det er faktisk ret sjældent, man ser det udført korrekt. Men Margit? Hun nailer det! Det var øvelse 17 i det danske middelsvære program, og det var virkelig en fornøjelse at se.  

Så alt i alt en super dag med masser af inspiration og gode oplevelser. Hvis du går og overvejer at prøve kræfter med dressur eller forhindringskørsel, så kast dig ud i det – du vil ikke fortryde det! 😊

En anden ting der er imponerede er hvor mange præmier nogle foreninger og selskaber kan samle, se lige hvad de placerede skulle have: 

Se Ernst Christensens flotte billeder fra stævnet. Billederne må gerne deles og tages ned til privat brug, men husk lige at nævne fotografen. 

Se de enkelte videoer på Dansk Køre Forbunds Facebookside. 

Er man ikke til Facebook, kan man se to videoer på TouTube i to afdeliing en før og en efter middag.

Resulatet for dagens konkurrencer, dressur:

Resultatet for TopCup: 



Hold i dag

Instagram