Torsdagen dressur DM i kørsel med hest og vogn på Rævebjerg

Dansk Køre Selskabs kørecenter med dressurbaner og maraton forhindringer, foto Peter Andersen. 

Første dag med konkurrence til Danmarksmesterskaber på Rævebjerg, arrangeret af Dansk Køre Selskab var dressur med de helt unge kuske fra 10 – 14 år, som de første. Og det var, er, en opløftende oplevelse at se de helt unge kuske. De skal både køre samlet-, arbejds-, middel- og øget trav. Med øvelser som ikke har fast fixpunkt, f.eks. fire volter, to på 30 m, hver efterfulgt af to på 15 m. med ”kun” X, altså midten som fixpunkt, men at skulle placere sin pony og vogn 5 m fra hovslaget og så 12,5 fra hovslaget er faktisk ret svært. Og skulle vise at der er forskel på middel og øget trav, det drejer sig om at skridtlængden er 5 cm forskel, eller noget i den retning. Men med en procent der ligger lige og over 60% betyder at dommerne mener de gør det tilfredsstillende. 

Silas Kirkeskov Møller fra Dansk Køre Selskab vandt klassen med 54,32 strafpoint.

Næste klasse var de helt små ponyer, vi startede med en shetlandspony i mini type måler, fik jeg at vide 80 cm. De to andre var lidt støre, men under 120 cm. Fascinerende at se, vinderen blev Sophia Thyrgod fra Vendsyssel Køreforening.

1-spand pony middelsvær klasse, forbundsmesterskabet.

9 kuske stiller til start, der kører et dansk dressurprogram, som er lavet til kuske eller heste der er på vej op, hvis de vil. Det der er positiv bemærkelsesværdig, er ikke arbejdstrav øvelser, er lavet så de støtter op om gangarten. Samlet trav på buet eller voltespor. Og øvelser med øget skridtlængde er for de fleste gange holdt i middeltrav, hvor man ”kun” forlanger at baghoven bliver placeret lige foran forhoven i sporet, gerne med 1 til 2 cm mellemrum, hvis det er mere, trækker det ikke ret meget ned, for det man gerne vil se på middelsvært niveau er at man kan øge skridtlængden. Den sidste øvelse er dog i øget trav, hvor man gerne ser at der 5 cm mellem forhov og baghov, med baghoven længst fremme.

En øvelse som jeg ikke så korrekt udført, nogle på var vej, er øvelse 17, hvor hesten i arbejdstrav, med baghov i samme spor som forhov, men strækker sig frem og ned, med hoved 20 grader foran lod. Altså søger frem efter biddet, fordi linerne bliver forlænget. Det er en meget svær øvelse, som jeg heller ikke ser udført korrekt i ridning. For 1-spand er der i programmet galop, med 2-spand er det middeltrav.

Vinder af klassen blev Annette Madsen, fra Midtjysk Køre Selskab, med 48,48 strafpoint.

2- og 4-spand pony, middelsvær, forbundsmesterskabet.

Vinder blev 4-spandet kørt af Katja Lamborg, Dansk Køre Selskab, selv om hun desværre havde en fejlkørsel, som giver 5 strafpoint oven i de point som dommerne giver, i alt 59,32 strafpoint.

DM klasser – 1-spand pony og hest.

Jeg fik ret i min for udtalelse, det blev Karina Blåbjerg, Midtjysk Køre Selskab der vandt med kun 35,81 strafpoint og med en gennemsnitskarakter på over 7,5, hvor den 10 er det højeste. Så hun er godt på vej til en guldmedalje i pony klassen. I øvrigt er klassen domineret af Midtjysk Køre Selskab med tre ud af fire kuske.

I hest vandt Mie M. Nielsen, Dansk Køre Selskab, med 40,91 strafpoint. Men her er jeg ikke modig med hvem der får guldmedaljen, for nummer seks fik 49,45 strafpoint, så alt kan ske i de efterfølgende disciplinér, maraton og forhindringskørsel. Man kan rolig skrive at spændingen er bevaret.

Se alle resultater på forsiden, videoer kan ses på Dansk Køre Forbunds Facebook side: Facebook.  Eller på Dansk Køre Forbunds YouTube kanal. 

Husk der er gratis adgang alle dage, adressen er Rævebjerg 1, 4440 Mørkøv og der er rigtig gode forhold for publikum. Peter Andersen fra Vendsyssel Køreforening har taget nogle dronebilleder af området.

6 forhindringer til lørdagens maraton Camping område. Det er her Mørøv kræmmermarked afholdes. I baggrunden stald område. 

Link til start- og resultatlister.    Link til Dansk Køre Selskabs hjemmeside. 

Se Bine Sierla mange og flotte foto 


Hold i dag

Instagram