Invitation til KSU`s Internationale træning for potentielle VM-deltagere 2027

Kære kusk
KSU ønsker at tilbyde et særligt internationalt træningsforløb frem mod verdensmesterskaberne i 2027. Inden vi går videre med planlægningen, vil vi gerne undersøge interessen blandt de kuske, der har ambitioner om at repræsentere Danmark ved et af mesterskaberne. Vi håber derfor, at du vil læse nedenstående og give os en uforpligtende tilbagemelding.
Et særligt VM-år
2027 bliver et historisk år for dansk hestevognskørsel. Der afholdes to verdensmesterskaber, hvor Danmark forventes at være stærkt repræsenteret:
- Pony-VM (1-, 2- og 4-spand) i Mørkøv, arrangeret af DKS.
- VM for 2-spand heste i Ungarn.
For at give de danske kuske de bedst mulige forberedelser ønsker KSU at etablere et internationalt træningsforløb for de kuske, der har ambitioner om at deltage ved et af verdensmesterskaberne.
Målet er at skabe de bedst mulige rammer for udvikling gennem træning på højeste internationale niveau og dermed styrke Danmarks muligheder for gode resultater ved både verdensmesterskaberne og øvrige internationale stævner.
Træner
KSU arbejder på at indgå aftale med Bram Chardon som cheftræner. Bram Chardon er blandt verdens absolut bedste 4-spandskuske og har gennem en årrække været en fast del af verdenseliten med topplaceringer ved internationale mesterskaber og de største stævner.
Træningsforløb
Planen er at gennemføre mindst 6 træningsweekender i løbet af vinteren, foråret og sommeren 2027.
For at begrænse transporten for deltagerne er tanken, at undervisningen afholdes:
- Lørdag i Jylland og søndag på Sjælland – eller omvendt.
På nuværende tidspunkt forventer vi cirka 10 interesserede kuske fra Jylland og 8-10 fra Sjælland. Hvis interessen bliver større, og træneren har mulighed for det, vil vi undersøge, om undervisningen kan udvides.
Hvis træneren ankommer fredag, vil undervisningen kunne begynde lørdag morgen. Der vil være plads til cirka 8-10 kuske pr. undervisningsdag, hvorefter træneren transporteres til den anden landsdel og fortsætter undervisningen søndag.
Interesse og tilmelding
For at kunne planlægge forløbet har vi brug for at kende interessen.
Vi beder derfor om en uforpligtende interessetilkendegivelse.
Når vi har et overblik over antallet af interesserede kuske, kan vi indgå den endelige aftale med træneren, fastlægge datoerne og udarbejde den endelige plan. Først herefter bliver tilmeldingen bindende.
Økonomi
KSU arbejder aktivt på at skaffe sponsorstøtte til projektet, men vi kan endnu ikke garantere, at det lykkes.
Samtidig vil vi søge FU om økonomisk støtte med håb om, at udvalget kan bidrage til at dække en del af udgifterne.
Hvis vi opnår sponsorstøtte og/eller tilskud fra FU, forventer vi, at egenbetalingen kan holdes på omkring 600 - 900 kr. pr. undervisning.
Hvem er denne internationale træningen for?
Denne internationale træning er målrettet til kuske, der har en realistisk ambition om at repræsentere Danmark ved Pony-VM i Mørkøv eller VM for 2-spand heste i Ungarn i 2027.
Formålet er at samle de kuske, der ønsker at forberede sig målrettet frem mod et verdensmesterskab gennem træning på højeste internationale niveau.
En interessetilkendegivelse er ikke en udtagelse til landsholdet eller en garanti for deltagelse ved VM. Den giver alene KSU mulighed for at planlægge træningsforløbet, indgå aftale med træneren og skabe det bedst mulige grundlag for en seriøs forberedelse.
Vi håber derfor, at alle kuske, som seriøst overvejer at satse på en VM-plads i 2027, vil melde deres interesse.
Vi håber på din opbakning
Vi håber, at I vil bakke op om initiativet. Jo flere seriøse deltager, desto stærkere bliver grundlaget for at udvikle dansk hestevogns kørsel på internationalt niveau.
Sammen kan vi skabe de bedst mulige forudsætninger for, at danske kuske står stærkt ved verdensmesterskaberne i 2027.
Vi ser frem til at høre fra dig.
venlige hilsen, best regards
Udo Buchwald
Chairman Driving Committee
+45 93982080