Dansk Køre Forbund - forberedelse til hovedbestyrelsesmøde søndag d. 24. november.
Efteråret er lig med møder, og der er vigtige beslutninger, der skal tages stilling til, samt hest og personer der skal hyldes - men hvem?
Emner til årets hest 2024, som skal hyldes på hovedbestyrelsesmødet på Fyn søndag d. 24. november, skal indsendes
Emner til årets ildsjæl, som også skal hyldes på hovedbestyrelsesmødet, skal også indsendes.
Alle kan indsende emner. Det er Dansk Køre Forbunds forretningsudvalg der træffer beslutningen ud fra de emner og begrundelser der er indsendt til Dansk Køre Forbunds sekretær, Birthe Fogh senest d. 21. oktober 2024, på mail: sekretaer@danskkoereforbund.dk.
Dansk Køre Forbund har nogle faste udvalg;
Traditionel Kørekultur
Tømmerkørselsudvalg
Brugskørselsudvalg
Pløjeudvalg
Sportskørsel/køreudvalget
juniorudvalg
FECTU
Disse udvalg har nogle opgaver, der skal være på plads inden hovedbestyrelsesmødet.
Der skal udarbejdes en beretning for året 2024. samt indsendes et budget, og så skal der også meldes ud, hvem der er på valg i de forskellige udvalg, så man ved, om der skal findes nye medlemmer, eller om de valgpligtige ønsker genvalg.
Også præsidenten skal lave en beretning, og det hele skal indsendes til Dansk Køre Forbunds sekretær senest den 21. oktober på mail: sekretaer@danskkoereforbund.dk
Dansk Køre Forbund formand Erling Larsen, er den eneste der ikke skal indsende beretning. Hans beretning læses op på hovedbestyrelsesmødet, og lægges efterfølgende på forbundets hjemmeside kort derefter.
Beretningerne bringes på hjemmesiden, mens budgetterne vil indgå i det budget, som Dansk Køre Forbunds kasserer fremlægger på hovedbestyrelsesmødet.
Som det kan ses, er der faktisk en del mennesker der lægger et stort frivilligt arbejde bag scenen, for at hele forbundet fungerer. Hvert enkelt led er afhængig af hinanden, og en kæde er ikke stærkere end det svageste led.
Hovedbestyrelsesmødet bliver interessant på mange måder, og alle medlemmer af selskaber og foreninger under Dansk Køre Forbund er velkomne og har taleret, dog er det kun repræsentanten for A medlemsselskaberne og foreningerne, der har stemmeret ved afstemningerne.
Der bliver forelagt et forslag til ændringerne af vedtægterne for Dansk Køre Forbund, som vil være udsendt på forhånd sammen med dagsordenen.
Er der andre, der har nogle andre forslag, som de vil have drøftet eller stemt om, bedes de også sende disse til sekretæren senest den 21. oktober til: sekretaer@danskkoereforbund.dk