Exloo - Holland international kørestævne.
Maratonresultater fra Exloo
Lise Halkjær sikrede sig en flot 5. plads i maratonen i 1-spand pony 2* med 75,27 strafpoint. Henrik Høper opnåede en 7. plads i 1-spand hest 2*. I en video på Facebook fortæller han, at han overså port A i en forhindring, men fik rettet fejlen. Det kostede dog 20 strafpoint, hvilket sammen med tiden gav ham i alt 97 strafpoint.
I klassen for 1-spand pony 3* kørte Karina Blaabjerg sig til en imponerende 4. plads med 82,06 strafpoint. Lise Halkjær fulgte efter med en 7. plads og 85,45 strafpoint, mens Annette Madsen sluttede som nr. 12 med 86,44 strafpoint.
I 1-spand hest 3* blev Ann Kristina Pedersen nr. 17 med 86,92 strafpoint, mens Karina Blaabjerg endte som nr. 36 med 129,59 strafpoint.
Det er også værd at nævne, at Pia Skar, dansk international dommer, er til stede i Exloo som en del af dommerpanelet.
2 første pladser i dressur
Arkiv foto fra Exloo i 2020 af Karina Blaabjerg og Lise Halkjær.
Danmark er stærkt repræsenteret ved det store internationale stævne i Exloo, Holland, som markerer starten på sæsonen. Fem danske kuske deltager, hvoraf to starter i to klasser.
De danske kuske har allerede leveret flotte resultater:
- Lise Halkjær vandt dressuren i klassen 1-spand pony på 2*-niveau med 54,99 strafpoint.
- Karina Blaabjerg sejrede i klassen 1-spand pony på 3*-niveau med 49,78 strafpoint. I samme klasse blev Lise Halkjær nummer 10 med 60,77 strafpoint, mens Annette Madsen opnåede en 14. plads med 66,43 strafpoint.
- Henrik Høber deltager i klassen 1-spand hest 2*, hvor han sikrede sig en flot 5. plads med 54,36 strafpoint.
- I klassen 1-spand hest 3* blev Ann Kristina Pedersen nummer 18 med 54,33 strafpoint, mens Karina Blaabjerg også deltager i denne klasse og blev nummer 38 med 102,18 strafpoint. Karina fik desværre 15 strafpoint oven i sit dressurresultat, og vi afventer en forklaring på dette, når stævnet er afsluttet.
Det er imponerende at se de danske kuske præstere så stærkt på den internationale scene, og vi følger spændt med i deres videre resultater.
Lise Halkjær har De Lady til start i 2* og Chill Ma Wilma i 3' Henrik Høper har Hastings med. Karina Blaabjerg har TT Calle Constantin og Prins Lanto Annette Madsen, Kyrus, Ann kristina Pedersen har Liesanova med.
I dag køres maraton og i morgen forhindringskørsel.
Følg resultaterne her.