Har I en god ide - hjælper Dansk Køre Forbund måske
Dansk Køre Forbund har i 2025 afsat midler til en Udviklingspulje på 15,000 kr, som foreninger/ køreselskaber i DKF kan ansøge som engangsbeløb. Dette gælder såvel foreninger/selskaber med A eller B medlemskab.
Der kan ikke ansøges personligt af enkeltmedlemmer i en foreninger/selskaber i DKF.

Formålet med Udviklingspuljen er at skabe nye tiltag, der kan fastholde og tiltrække nye medlemmer.
Jeres ansøgning skal fremsendes til formanden for DKF. Der er ingen ansøgningsfrister.
Jeres ansøgning behandles løbende på møder i Forretningsudvalget og I får besked senest én uge efter mødet er afholdt.
Der forefindes ikke et specielt ansøgningsskema. Jeres ansøgning skal som minimum indeholde følgende:
1. Navn på ansøgende forening/selskab. Formand for foreningen/selskabet skriver under på ansøgningen.:
2. Hvem kan få glæde af støtten/formålet med jeres projekt:
3. Beskriv kort jeres projekt:
4. Hvilket beløb søges om: det kan være en fordel at opdele projektet i flere delprojekter, så det kan være muligt at få støtte til en eller flere af delprojekterne.
5. Beskriv om der også søges om midler fra andre institutioner.
6. Vedlæg et budget for projektet, evt. vedlagt bilag med tilbud på materialer mm.
7. Hvornår forventes projektet opstartet og afsluttet/integreret i foreningens/selskabets drift.
Efter I har modtaget tilskuddet, skal I - senest 1 måned efter projektets afslutning - sende et regnskab på hvordan I har anvendt tilskuddet og hvilken betydning, det har haft. Fremsendes til Formanden for DKF.
DKF forbeholder sig retten til, at alle godkendte ansøgninger løbende offentliggøres på DKF hjemmeside.
Dansk Køre Forbund