Hvilke godkendelser på vest og hjelm må jeg køre med?
Af Elisabeth Vilsbæk Flensted, FEI Steward.
Både de nationale og internationale forbund ændrer regelmæssigt, hvilke godkendelser af sikkerhedsudstyr, man må benytte i konkurrence i de forskellige discipliner.
Opdateringerne følger udviklingen i forskning og produktudvikling af bedre materialer. Nye sikkerhedsstandarder er til for at beskytte brugeren endnu mere end tidligere standarder.
Hjelme
Er en hjelm sikkerhedsgodkendt af Dansk Rideforbund, er den også godkendt i FEI. Spørg din forhandler, når du køber ny hjelm.
Gode råd for din egen skyld: Skift hjelm, hvis den har været udsat for styrt eller hvis den er mere end 10 år gammel. Efterlad ikke hjelme i meget varme rum. Køb ikke brugte hjelme – du ved ikke, om den har været udsat for styrt eller er opbevaret korrekt. Husk, at brudstyrken i hjelmen aftager over tid og et styrt kan give usynlige brud, så hjelmen ikke beskytter optimalt under nyt styrt.
Skal du ud og have ny hjelm, så vær opmærksom på, at i 2027 kommer der en ny standard. Du kan læse mere om det her: https://ridehesten.com/nyheder/nye-regler-pa-vej-for-ridehjelme/111428
Der findes desværre ingen lister over godkendte standarder til sikkerhedsveste!
FEI arbejder på sagen, men der er ingen melding om, hvornår en liste vil være tilgængelig.
Kravet til vesten er, at den har en international godkendt standard. Spørg din forhandler.
Gode råd for din egen skyld: Brug en vest, der er lavet til at beskytte ved højenergiulykker og samtidigt designet til at sidde komfortabelt på kroppen under bevægelse. Find danske godkendte standarder under linken til DRF ovenfor for inspiration. Listen er med krav til ridedicipliner.