Køretur i naturen med hestevogn


Arkiv foto - Liselotte Watson

Tag på en hyggelig tur i naturen med hestevogn

Der findes mange arrangementer, hvor foreninger og selskaber inviterer til køreture i naturen. Disse ture går under mange forskellige navne, som for eksempel løvspringstur, foreningstur eller fællestur.

Alle, der kan køre med én eller to heste, kan være med. Er du nybegynder, er det et oplagt sted at starte, da der ofte er erfarne kuske til stede, som gerne deler ud af deres viden og erfaring. Det handler ikke om konkurrence, men om at nyde turen og hjælpe hinanden, så du skal endelig ikke tøve med at stille spørgsmål.

Der er ingen krav til vogntype eller hesterace – det vigtigste er, at det hele foregår forsvarligt. Turene er som regel fleksible, så hvis din hest ikke har den bedste kondition eller er lidt mindre, kan du ofte forkorte ruten. Det kan være en god idé at forhøre dig om dette, når du tilmelder dig.

De fleste arrangementer er åbne for alle, og det kan varmt anbefales at deltage i ture uden for dit sædvanlige område. Der er noget helt særligt ved at opleve nye omgivelser fra hestevognen, og arrangørerne er som regel lokalkendte, så du undgår ubehagelige overraskelser. Nogle ture inkluderer forplejning, mens andre er baseret på, at man selv medbringer mad og drikke. Og du kan roligt invitere familie og venner med – det er en oplevelse, der kan nydes af alle.

På Dansk Køre Forbunds kalender kan du finde en oversigt over ture arrangeret af forskellige foreninger og selskaber. Klik her Og der kan man klikke på hestevognstur, så kommer alle turerne op. 

Arkiv foto Steen Kristiansen.

Hvis du er mere til konkurrencer, er traditionel kørsel måske noget for dig. Her kombineres naturoplevelser med sjove udfordringer, som for eksempel at flytte et glas fyldt med noget, mens du kører. Din ekvipage bliver også bedømt på heste, vogn, påklædning og lignende, og dagen afsluttes med en forhindringskørsel. Det er en fantastisk måde at teste dine evner som kusk og træne dine heste. Du kan finde information om kommende konkurrencer på udvalgets side på Dansk Køre Forbunds hjemmeside. Klik her

God fornøjelse og rigtig god tur!

Hold i dag

Instagram