Viden om adfærd hos heste samlet i ny rapport


Resume af nedenstående artikel: Artiklen omhandler hestens stress, læring og træning. Dette er jo gældende også for os, der kører eller pløjer eller tømmertrækker med heste. Det er ikke ny viden, men altid godt at få videnskabeligt underbygget.

Føl kan lære af deres mor hvordan hun klarer en stresset situation. Har man ikke selv opdrættet sin hest, så er det jo netop ved tilkørsel sammen med en gammel erfarende kørehest, at en unghest lærer at håndtere vogn, trafik og andre udfordrende objekter på en rolig og hensigtsmæssig måde. Desuden beskrives, at ved brat fravænning af føl kan dette også påvirke følletsstressreaktion. 

Et kendt ansigt kan nedsætte hestens frygtsomhed. Inden for køresporten er det efterhånden rutine, at erfarende kuske medinddrager den nye og uerfarende kusk og ofte også groomen i både tilkørsel af den nye kusks hest og træningen af hesten. 

(Anne Grethe Nørgaard, arbejdsgruppen for læring og udvikling)

 

Du kan læse mere i rapporten udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Aarhus Universitet stod bag en vellykket international konference om hesteadfærd. Foto: Colourbox

3. oktober 2014 af Janne Hansen

Det strømmede til Danmark med 220 hesteforskere, hestedyrlæger og professionelle ryttere fra flere kontinenter, da den 10. internationale hesteforskningskonference, som var organiseret af forskere fra Aarhus Universitet, blev holdt i nærheden af Vejle. Hovedtemaerne for konferencen var hestens stress, læring og træning. 

Forskningsresultaterne, der blev fremlagt på konferencen, er udkommet i en rapport udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet bidrog med flere indlæg. Her er en smagsprøve på nogle af indlæggene fra AU’s forskere: 

Føl kan lære fra deres mor at være rolige 

Frygtsomhed hos føl kan reduceres via en kombination af social overførsel fra hoppen og individuel læring tidligt i livet. Nedsat frygtsomhed er vigtig for både hestens velfærd og rytterens sikkerhed. 

Undersøgelsen opfattede både hopper og føl. Før foling blev hopperne vænnet til fem forskellige frygt-provokerende situationer. Føllene i det ene af forsøgsholdene fik mulighed for at iagttage deres mor reagere roligt i de fem situationer en gang ugentligt i de første syv uger efter fødslen.


Læse mere

Hold i dag

Instagram